Pilates:
Pilates er en populær træningsform. Den har fokus på de holdningsbærende muskler, de muskler der holder os oprejst, holder vores led i god balance i forhold til hinanden.

 

Pilatesøvelser er rolige styrkeøvelser. Dog kan de sagtens være krævende. Det gode ved øvelserne er at de kan gradueres på mange nivauer, så alle kan være med.

 

I  Pilates har vi hele tiden fokus på, at den stabiliserende muskulatur er med når vi bevæger os. Det giver en god fornemmelse af de dybe mavemuskler og bækkenbunden, samt stabilitet i skuldre og nakken.

 

Når vi dyrker Pilates har vi også en stor bevidsthed om åndedrættet, for at bruge det mest optimalt i forhold til bevægelserne. Den meget opmærksomhed omkring kroppens centrum giver en god fornemmelse af centrering. Pilates giver stærk og smidig muskulatur.

 

Det er godt til problemer med bækken, ryg, skuldre og nakke. Det er givende for alle der vil arbejde med kropsholdningen og øge bevidstheden om kroppen. Pilates er godt til alle der har født. Uanset hvor længe det er siden.

 

Jeg bruger oftest Pilates sammen med Gotvedbevægelse.

 

Pilates

Mandage kl. 17.15 - 18.30.

 

 

Qi Gong:

Qi Gong er et kinesisk bevægelsessystem udviklet gennem årtusinder, det vinder nu mere frem i vesten.

 

Qi gong betyder livskraft. Det er rolige, meditative bevægelser der sætter focus på livskraften, vores kontakt til naturen, jordforbindelsen og mindsker stress. Ved de langsomme bevægelser sænkes det ”indre tempo”. Jeg oplever mig mere centreret og i kontakt med mig selv og gennemstrømmet af livsenergi.

Jeg oplever dette som meget vigtigt i min hverdag.

Vi er omgivet af naturen, omgivet af livskraft – lad os tage det ind.