Jeg er uddannet bevægelsespædagog fra Gotvedskolen i 1986.Gotvedgymnastikken og Helle Gotveds måde at ”gå til kroppen på” betyder meget for mig og er til stadighed grundlaget i min bevægelsesundervisning og min måde at se kroppen på.


Med bevægelse tænker jeg især to begreber. Centrering og gennemstrømning. De to begreber får hele tiden større betydning for mig.


At føle sig centreret og have god jordforbindelse, lave skuldre og rummeligt åndedræt. ”At være hjemme i kroppen”.


At føle sig gennemstrømmet af energi. Det handler om blodets gennemstrømning, åndedrættet,  afsættet der forplanter sig op igennem kroppen , energi i rygsøjlen - nervesystemet. Balance imellem at føle sig ”løftet” og føle jordforbindelse. Gennemstrømning hindres af for meget overflødig spænding, men befordres af god bevægelse.


De to begreber hænger sammen og komplimenterer hinanden til en rigtig god kropsfølelse.


Gotvedgymnastikken bygger på det naturlige bevægelsesmønster. Fundamentet er vores fælles motoriske udvikling – tidløs bevægelse. At vi er bevidste om kroppen både ud fra vores anatomi og funktion, samt vores kropsfornemmelse.


Kroppen er designet til god bevægelse, lad os nyde det. Så undgår vi også overbelastning og skader.

 

Fjedren og svingen er vigtige grundbevægelser. Vi bruger fjedren og svingen i de store totalbevægelser. Åndedrættet bliver friere og falder ind i bevægelsen. Der bliver mere plads og rum for et afspændt åndedræt. 


Det er naturligt i Gotvedgymnastikken at beskæftige sig med sammenhænge i kroppen, f.eks. fodens funktion, bækkenbunden funktion, ryggens styrke og bevægelighed, forholdet mellem mave og ryg, totalbevægelse,  skuldrenes bevægelsesmønster, kropsholdningen, balance, grundstyrke i hele kroppen, åndedræt og afspænding.


Gotvedgymnastik er både store bevægelser med sved på panden og små blide bevægelser der øger bevidsthed og afspænding. Kroppen er skabt til begge dele. Musikken understøtter bevægelserne.

 

Gotved og Pilates 

Tirsdage

Kl.9.00 - 10.15

kl.10.45 - 12.00

kl. 16.30 - 17.45

kl.19.00 - 20.15

 

 

 læs mere om gotvedgymnastik på www.gotvedskolen.dk